Lokale producenter ved Odder Kysten

Bookmark and ShareGem side
  Udskriv  Udskriv

  • Friskbagt brød

Friskbagt brød

Friskbagt brød, kager og syltetøj

Hos Fru Møllers Mølleri kan du købe hjemmebagt brød bagt med stenformalet mel af korn fra egne afgrøder. Kornet bliver malet, så det bevarer de vigtige næringsstoffer. Så brødet er ikke bare velsmagende, men også sundt.

Fru Møllers Mølleri byder også på lækre, hjemmebagte kager, hjemmelavet syltetøj og spegepølser af svinekød eller fåre- og lammekød fra egne dyr.

På hylderne i butikken finder du stenformalet mel af bl.a. hvede, spelt, durum og rug i sammen med mange andre specialiteter.

Læs mere om Fru Møllers Mølleri

Æblemost

Frugt og friskpresset most

På Frugtplantagen Karensminde finder du et bredt udvalg af forskellige frugtsorter. Alt efter sæsonen er her æbler, pærer, blommer, kirsebær og andre velsmagende bær.

Find din favoritsort blandt de mange varianter eller prøv plantagens most af egne æbler. Afhængig af årstiden er blandingerne – og derfor smagen - forskellig.

To dage om ugen har plantagen åbent for salg. I sæsonen er der også mulighed for selvpluk.

Læs mere om Frugtplantagen Karensminde

Friske grøntsager og gårdbesøg

Friske grøntsager og gårdbesøg

Ved Odderkysten er der flere muligheder for at komme på gårdbesøg og købe helt friske grøntsager.

Læs mere her:
Grøntsager, æg og vin fra Brandbygegaard
Tag på økologisk gårdbesøg
Øko ged og grønt
Økologiske grøntsager

eller se nedenfor

Lokal øl

Smag på den lokale øl

I hjertet af Odder finder du mikrobryggeriet Odder Bryghus. Her brygges øl med respekt for traditionerne, men samtidig med en nysgerrighed, der betyder nye øltyper og til tider noget helt unikt øl.

Læs mere om, hvor du kan købe den lokale bryg, hvordan du kommer på rundvisning eller får en smagsoplevelse på Odder Bryghus

Specialiteter

Specialiteter i Paradiset Gårdbutik

Alt efter årstiden sælger Paradiset Gårdbutik et varieret udbud af egne grøntsager, der alle er naturgrødet.

På hylderne i gårdbutikken er et bredt udvalg af lokale og regionale produkter. Her er honning fra egen biavl, hybenprodukter som marmelade og chutney fra Bondegårdshyben, forskellige salte, mjød, olie og andre specialiteter.

Læs mere om Paradiset Gårdbutik

Grøntsager, æg og vin fra Brandbygegaard


Her dyrkes grøntsagerne med respekt. De bliver høstet, når de er naturligt modne. På den måde får du den fulde smagsoplevelse af råvarer fra Brandbygegaard.



På gården kan du opleve hønsene nyde livet rundt i haven. Den naturlige og sunde kost betyder, at de leverer store, velsmagende æg.

Brandbygegaard har også sin egen vinproduktion. Kig forbi vejboden eller hold øje med hvilke grøntsager, der er høsteklar hos Brandbygegaard

Øko Ged og Grønt

Tag på besøg hos Øko Ged og Grønt, der er et lille økologisk familielandbrug midt i Sondrup Bakker. Her dyrkes omkring 30 forskellige afgrøder fordelt efter årstiderne.

Om sommeren kan du opleve de ca. 180 malkegeder på græs. Det velsmagende og sunde kød fra kiddene sælges i gårdbutikken, men mælken bliver til gedeost på Søvind Mejeri.

Læs mere om Øko Ged og Grønt

Tag på økologisk gårdbesøg

Holtgaard er et økologisk landbrug med dyrkning af jordbær, ærter, kartofler, korn og frø.

I jordbærsæsonen er gårdbutikken åben hver dag fra kl. 10 – 20. Her finder du friskplukkede jordbær, ærter, nyopgravede kartofler og Holtgaard-honning.

I sæsonen, der varierer fra år til år,
men som generelt strækker sig fra midten af juni og en måned frem,
kan du købe, plukke selv, få en smagsprøve og nyde de dejlige omgivelser med udsigt over farverige marker.

Læs mere om Holtgaard og find opskrifter med de friske råvarer her

Økologiske grøntsager


Fra ca. midt i juli og indtil marts kan du møde Bertel Oluf Schmidt lørdag formiddag fra 9-13 uden for Fri Cykler Selandia på Rådhusgade 5 i Odder.

Her sælger han sine egne økologisk grøntsager. Hans speciale er rodfrugter, men alt efter sæsonens udbud har han også porrer, kål, salat, kartofler, løg, jordskokker, fennikel, squash, Hokkaido græskar, bønner og ærter med.

Læs mere om Bertel Oluf Schmidt




Søg feriehuse


Ankomst
Varighed
Antal  personer
Antal  soverum

Feriepartner anbefaler

Sommerhus: Saksild Strand

 2.340,00 DKK
» Læs mere

Sommerhus: Rude Strand

 2.221,00 DKK
» Læs mere

Sommerhus: Norsminde

 2.574,00 DKK
» Læs mere